Værdier:
At bidrage til at alle mennesker må opleve et liv med fred og frihed.
Vision:
At den enkelte kursist på højskolen må opleve kærlighed til livet, naturen, sig selv og andre mennesker.
Målsætning:
Højskolens målsætning er at inspirere og motivere kursisterne, så de forlader højskolen med fornyet livsappetit og større afklaring i forhold til sig selv og livet.
Naturen og dens muligheder vil være essentielt på højskolen, og vi vil bruge naturen som det utrolige kraftcenter den er.
Vi lægger vægt på, at vores kursister kommer til at udfolde sig på både det sjælelige, det mentale og det kropslige plan.
Kommunikation mennesker imellem vil være i fokus på højskolen. Vi vil give kursisterne redskaber, så de kan opleve større nærvær og accept i relationer,
således at samvær med andre mennesker vil opleves mere og mere berigende.
Kursisterne på Den Holistiske Højskole vil komme til at opleve den stilhed, der får dem til at mærke deres indre kraft. Vi ønsker at inspirere dem til at bruge denne kraft til at udfolde deres fulde potentiale.
Se mere på :
http://www.holistisk-hojskole.dk/