1.bog i trilogi om Jesu Liv
I 2007 udkom den første bog i min trilogi om Jesu Liv. Jeg var meget tvivlende, da jeg begyndte på dette store projekt, men det blev en helt fantastisk oplevelse at skrive denne bog.
Jeg har grædt mange tårer undervejs, har lært de dejligste mennesker at kende i bogen og har fulgt Jesus i hans udsvikling. Jeg har oplevet hans store kærlighed til familien og hans tætte forhold til Gud. Det har
været en helt forunderlig proces.
Vidunderligt har det også været efterfølgende at få så mange henvendelser fra mennesker, der har læst og elsket bogen og er blevet dybt rørt over denne beretning
Forlaget skriver:
OLIVENTRÆET - en beretning om Jesu barndom". Første bog i trilogien om Jesu barndom, ungdom og Hans sidste fantastiske år. Forfatter: Winnie Maj Nydahl. 310 s.
Beskrivelse:
"Det var under afslutningen af min bog "I lys og
kærlighed", at inspirationen til denne bog kom, og det var en både soændende og skræmmende opgave, at stå overfor at skulle skrive historien om Jesu liv ikke fortalt udefra, men af Ham selv. Jeg har formidlet historien, således
som den er kommet til mig, og når jeg har siddet i min "skrivestol", som er mit eget, private skrivested, for at modtage inspiration til denne bog, har jeg ikke anet, hvad der ville komme til mig. Dette er beretningen, som den er blevet mig fortalt."
- Winnie Maj Nydahl.
Dette er historien om en fantastisk mand, der engang levede her på Jorden og som gennem sit eksempel, sin medfølelse og sin kærlighed gjorde et uudsletteligt indtryk på verden på
tværs af religioner. Fortællingen giver håb, spreder lys og viser, at det nytter, og samtidig bringes det kristne budskab ned fra sin meget vanskeligt forståelige piedestal og kommer helt tæt på os alle gennem bogens meget
enkle sprog og klare budskab.
Denne, roste bog fortæller alt det, som vi ikke er blevet fortalt om Jesus, og den er en fantastisk beskrivesle af Hans opvækst, sådan som Han oplever den. Mød det varme forhold, der eksisterede
i Jesu familie og læs om Hans forberedelser til Hans voksne liv. Vær også med ved det allerførste, meget tidlige møde med Maria Magdalena og få indblik i dele af hendes vanskelige liv og få en forståelse af
hendes skæbne. Bogen kan ikke undgå at røre dig dybt i din sjæl, såfremt du blot har en smule åbent sind. Mange har fundet sig selv sidde og fælle en stille tåre flere gange undervejs i bogen, og det er ikke
fordi, det handler om pladderromantik, voldsomheder eller andre former for "knaldeffekt". Bogen rækker dybt ind i dig, og rører dine følelser mere end den taler til din forstand.
Beretningen vil være en udfordring for mange,
for den hører til den nye tids litteratur, hvor sanheden rangerer højest. Bogen gør helt fra starten op med mange dogmer, hvor Jomfrufødslen blot er een af dem. For Martinus kendere vil der være mange, bekræftende og
opløftende pejlemærker.
Denne bog er stærkt anbefalelsesværdig for dig, der søger Kilden.
Læserne skriver:
"Oliventræet"
"I
det hele taget er det en rigtig god bog, der er kommet om
Jesu barndom.Tonen i bogen er gennemsyret af mildhed,
overbærenhed, forståelse og kærlighed, der vidner om
Jesu enestående menneskelige evner.
Jeg kan
varmt anbefale denne bog, bl.a. fordi den giver et
enestående indblik i og en masse detaljer om Jesu barn-
domsår, samt meget klart viser, at Jesus var et menneske
lige som os om end på et meget højere udviklingsstade
og jeg glæder mig allerede til næste bind i trilogien."
Ruth Olsen
Der findes ikke de rigtige ord til at beskrive min taknemmelighed over at være
kommet i kontakt med dine bøger. Selvfølgelig dukker de op i mit liv i en proces, hvor jeg har rigtig meget glæde af dem.
Jeg har anbefalet dem videre til nogle mennesker som jeg også tror vil have rigtig meget glæde af
dem.
Tænk hvis konfirmanter fik lov at læse dem som konfirmationsforbredelse, da ville de få et andet billede af det hele.
Også dejligt at se dine farvestrålende billleder.
De kærligste hilsner med tak for
at du kanal for så dejlige beskrivelser både verbalt, men også med farver.
Aurelia Florentina