3.bog i trilogi om Jesu Liv
Tornekronen afslutter trilogien om Jesu Liv.
Jesus vender hjem fra sin lange rejse til Indien og påbegynder nu det dramatiske livsarbejde, som han er kommet for at gøre - et livsværk,
der får betydning for hele verden altid.
Det er svært for ham, for han elsker sin familie, Maria Magdalene og livet, og han må vende sig til Gud flere gange for at bede om hjælp.
Tornekronen er bevægende og igen et budskab
om evig kærlighed.
Forlaget skriver:
TORNEKRONEN
- en selvbiografisk beretning om Jesu manddom
Bogen er tredje del af trilogien om Jesu barndom, ungdom
og Hans sidste, fantastiske år. ”TORNEKRONEN” fortsætter i direkte forlængelse af ”LOTUSBLOMSTEN”, hvor Jesus vender hjem fra Sin lange rejse og ophold i Indien.
Tilbage fra Sin lange rejse, ældre og synligt ændret oplever Jesus et rørende gensyn med familie og venner. Kort efter hjemkomsten drager Han af sted for at finde Maria Magdalene. Det bliver en fantastisk rejse, og i Hans søgen gennemgår du hele Hans følelsesregister fra tvivl til glæde og til forfærdelse. Gensynet med Maria Magdalene er rystende men samtidig så pragtfuldt, at glæden overskygger de grufulde omstændigheder, som situationen opbyder. Maria Magdalenes barske skæbne afdækkes, og det vil stå dig klart, at hun ikke var en skøge, men samtidig vil du kunne forstå, hvorledes myten kunne opstå. Det er et helt enestående kapitel i deres liv, som vil berøre dig dybt. Det samme vil deres senere trolovelse og samliv.
Efter genforeningen med Maria Magdalene fokuserer Jesus mere og mere på Sit kald, og vi er med Ham, når Han møder flere af disciplene. Men undervejs møder Han også tvivlen. I ørkenens ensomhed taler Herren til Ham om, at visse valg sætter en kæde af sammenflettede begivenheder i gang, og når de først er sat i gang, kan de ikke stoppes. Her må Jesus træffe et afgørende valg. Tilbage fra ørkenen, drager Han mod Jordanfloden for at møde Johannes Døberen. Det bliver et enestående og bevægende møde mellem de to – et helt særligt øjeblik i begge mænds liv.
Jesus forsømmer ikke Sin familie og venner, og du får et smukt indblik i Hans varme familierelationer, og hvor meget de betyder for Ham. Flere gange udretter Han mirakler, og det går ikke ubemærket hen – en kvinde får sit syn tilbage, Lazarus vækkes til live, en fod heales og en sommerfugl manifesteres er blot nogle af dem. Mange syge heales, men Han beder dem også tænke over, HVORFOR de blev syge.
”Tilfældet” fører Jesus til Kana, hvor Han erfarer, at intet under er for småt for Herren. Under Hans videre udbredelse af budskabet samles stadigt større grupper af mennesker, men blandt det etablerede præstesystem vokser modstanden mod Ham. Det kommer til adskillige sammenstød, og da Jesus hver gang blotlægger præsternes hykleri, nærmer sig det endelige opgør. Det samme gør Påsken…
Hans allersidste tid bliver meget intens, og op til Hans arrestation, hvor vi ser, hvorledes Ypperstepræsten manipulerer Landshøvdingen og folket, så det ender med korsfæstelsen, kommer en klar fornemmelse af, at alle begivenheder griber ind i den næste, og man begynder at ane den store masterplan. På det grufulde kors tager Jesus kærligt afsked med sine kære og tilgiver alle, ”thi de vide ikke, hvad de gør”, og Han afslutter livet mæt af dage. Ved netop at tilgive viser Han kærlighedens sejr over mørket. Genopstandelsen og Hans efterfølgende samvær med disciplene og Sin familie er både smuk og gribende, og det sidste samvær bringer Ham til at gå på vandet inden Hans afsluttende og meget smukke himmelfærd. Hvad der sker, med Hans ligklæde og ansigtsklæde samt hvor Hans jordiske rester stedes til hvile, afdækkes også. Det skete, som skulle ske.
Forlaget Fortuna, udgivelsesdato
24. dec. 2008.
Læserne skriver:
Kære Winnie.
Jeg er ved at læse Tornekronen. Det er en meget stor oplevelse, den er så klar og stærk, energien er fantastisk - jeg er nået til side 181 og
har brugt ½ toiletrulle allerede. Det er med ærbødighed jeg åbner den hver gang. Glæder mig til at kontakte dig efter fuldendt læsning.
Kærligste hilsner Trine Ursin
Tak for Tornekronen
Kæreste Winnie.
Jeg har nu læst Tornekronen til ende og er stadig dybt grebet og præget af bogens energi.
Allerførst vil jeg takke dig, fordi du ved dit liv, dit rene hjerte og din ægte lidenskab er udvalgt til og
virkelig har formået at formidle historien om dette store menneskes, denne vældige sjæls så ufatteligt væsentlige og for os alle skelsættende liv så klart, rent og smukt, at man næsten lever det med.
Intet
er jo tilfældigt og det føles så selvfølgeligt, at bøgerne er kommet netop nu, hvor jeg fornemmer en meget stærk indstrømning af nye energier, en næsten orkanagtig turbulens på de æteriske (især
følelsesmæssige), menneskelige planer - og ikke mindst en ny fredsenergi, vi "blot" selv skal række ud efter, VILLE og integrere. Det er selvfølgelig et valg, for fred er jo ikke fravær af krig og ubalance, men som et aspekt
af Kærligheden en yderst dynamisk kraft, der styres af både hjerte og (højere) intelligens. Vi har virkelig brug for at blive vækket til generindring og styrkes i både håb og vilje.
Man får helt lyst til selv
at gå ud og blive "menneskefisker", der kan ikke være noget vigtigere end at være med til at sprede Lyset og Kærligheden.
Tak til dig for denne utrolige gave til os! - og en dybtfølt glæde over dit samarbejde med Jesus,
som må være den skønneste gave for dig!
De kærligste hilsner fra Trine Ursin